Alle hverdage
Der er fællesspisning i Toldkammeret på hverdage fra kl. 17.45-19.00. Ugens menu finder du på Spisesedlen, og maden kommer på bordet kl. 18.00. Du skal som deltager være her senest 17.45. Det koster 85 kr. pr. person.
Nordsjællands Catering
Vi har fornøjelsen af at drive cafeen i Toldkammeret og dermed står vi bag menuerne og personalet. Det er vores ønske fortsat at stå bag en behagelig ramme til afviklingen af de populære fællesspinsinger.
Det særlige er
Fællesspisning er et lokalt, socialt tiltag hvor vi sidder sammen, vi henter maden sammen, vi bærer ud af bordet sammen. Kort sagt, her er vi sammen om tingene – også hvis du kommer alene. Selvom du måske ikke lige kender dem du kommer til at side til bords med så er tanken at vi møder hinanden med åbenhed og en fælleskabsfølelse. Det er det der gør fællesspisning til noget helt særligt.
Ud over den gode mad kan du komme hjem og have stiftet nye bekendtskaber.
Aftenens vært
Ved hver eneste fællesspisingsaften er der blandt personalet en vært, som tager imod og hjælper dig/jer med at finde plads med mulighed for at møde nye mennesker.
Mange muligheder
Alt dette skaber mulighed for at du kan fortælle dine røverhistorier, skabe fine øjeblikke, blive inspireret og udfordret af duftene og smagene fra køkkenet og måske endda blive lidt længere hos os til et af alle vores arrangementer med evt. i selskab med dine nye bordvenner.
Arrangementer efter maden
Lige efter fællesspisning er der ofte et spændende arrangement du kan deltage i. Det kan være et foredrag eller en debat, en quiz eller en jam-aften, en Lytte- eller Ping-Pong-Salon, eller noget helt andet. Find det hele i kalenderen.